Hotel zur alten Post er et pænt og traditionsrigt hotel med nye og moderne værelser, der alle blev moderniseret i 2015-2017. Familien Meier driver det traditionsrige hotel, der har en rig historie helt tilbage til 1898, hvor bygningen blev brugt til post-fordelings hus inden det sidenhen blev indrettet til traktørsted og hotel.
Zur alten Post er beliggende på Willingens hovedgade ca. 300 meter fra centrum af byen, således at man ikke oplever travlheden som der normalt er på en hovedgade.
Alle værelser er indrettet i lyse og venlige farver med rummelighed og moderne udstyr.
Dobbeltværelserne er pæne og rummelige og der er mulighed for ekstra opredning på disse ved brug af sovesofa, som alle er moderne sovesofaer med gode madrasser. Familieværelser er enten store dobbeltværelser med ekstra plads eller lejligheder, hvor der er et soverum for 2 personer og der er således ekstra opredning/senge til yderligere personer i stue/opholdsrummet i lejligheden. Dette giver ekstra god plads for familier. Disse kan også være placeret i gæstehuset ved siden af eller overfor Hotel zur alten Post.
Alle værelser har bad og toilet med føntørrer, kosmetikspejl, fladskærms tv med radio og gratis internet.
Opholdet er inklusive morgenmad, der serveres som buffet.
Hotellet har en god restaurant, og Herr Maier står selv i køkkenet. Vi anbefaler at spise á la carte på hotellet eller prøve nogle af byens mange tilbud, idet der er et utal af restauranter indenfor 2-400 meters afstand.