Skip Navigation Links

Landal Salztal Paradis - Harzen - Tyskland













































































Skitour.dk tilbyder endnu et dejligt ferie center i Harzen. I Landal Salztal Paradis er der tænkt på alt og her får enhver familie et dejligt ferieophold i store flotte lejligheder og feriehuse af høj kvalitet. 

Feriecentret byder på et udvalg af fine aktiviteter lige fra kælkning ved feriehusene eller dejlig indendørs vandland, stort indendørs lege center, skøjtebane, bowling, fitness center og sauna landskab. Alt ligger direkte ved feriecentret, hvor der tillige er en børneklub med børneaktiviteter og et fritidsprogram. Her ved freiecentret findes tillige det store 1.500 m2 Regnbueland, der er et kæmpe legeland med alverdens aktiviteter.

Vinteraktiviteter findes i hele Harzen. Her ved Landal Salztal findes muligheder for skøjteløb, kælkning, bobslæde og langrend. Der er skiudlejning i byen Bad Sachsa, hvor du bor, - og ganske kort til det alpine skiløb.

I Bad Sachsa er der et utal af vinter aktiviteter. Først og fremmest byder det 660 meter høje Ravensberg på et fint alpint skiområde med 4.400 meter pister i alt. Her er 3 forskellige lifte såvel som 9 nedfarter af forskellige sværhedsgrad. Der er en fin skiudlejning i byen, hvor du bor! Der findes ski-shuttel-bus til skiområdet. Bussen afgår fra centrum af byen, ca. 300 meter fra indkvarteringen. 

Hvis du elsker at køre på kælk eller bob slæde giver den 300 meter lange bakke en god udfordring.

Her er mulighed for aften skiløb fra kl. 19.00 til 21.00 hver aften. Her er tillige restaurant og café ved skiløbet, der også byder på afterski.

Langrend findes i området på og ved Ravensberg bjerget og ved byen. Her er bl.a. den meget kendte "sydharz løjpe" med forskellige sværhedsgrader og længder. Her er langrends løjper fra 4 til godt 20 km længde!

Ønsker I at stå endnu mere på alpinski er der alle de øvrig omtalte muligheder her på præsentationen af Harzen. Skitour.dk anbefaler fra Landal Salztal først og fremmest at benytte Ravnesberg skiområdet her ved Bad Sachsa. Alternativt kan man køre til Braunlage og det dejlige skiområde ved skibjerget Wurmberg (24 km) eller til Sankt Andreasberg (20 km), hvor der er alle muligheder for børnefamiliens vinteraktiviteter.

Vandlandet er et kapitel for sig. Her er der naturligvis en dejlig swimmingpool og bølgebad, stor rutschebane med mulighed for at rutsche på baderinge, boblebad og børneaktiviteter i f.eks. børnebassinet, ligesom ugentlige aktiviteter for børn i swimmingpoolen. 

Wellnessområdet byder på dejlig saunaafdeling med fine hvilerum ligesom forskellige wellness behandlinger. Her er finsk sauna, biosauna, eukalyptus sauna, is-brønd og kolde bade. Her er tillige en grotte, man kan svømme i såvel som jacuzzi. Sauna området benyttes af voksne mod et reduceret gebyr for Skitour.dk gæster. Wellness afdelingen byder på et stort udvalg af forskellige behandlinger til krop og sjæl.

Her findes tillige mulighed for at bestille morgenbrød ligesom der er en mindre købmands butik i feriecentret, der byder på friske grøntsager, kød og mejeriprodukter. Byens nærmeste supermarked "Edeka" ligger ca. 300 meter fra feriecentret.

I feriecentret findes en god "Diner" såvel som en bar ved bowling banen. I Bad Sachsa findes tillige flere gode restauranter. 

Byen Bad Sachsa er kendt som et af de store kursteder i Harzen. Her er skøn natur og en dejlig by med historisk bindingsværks centrum. Her ved Bad Sachsa er det eneste bjerg i Harzen, man kan køre op på toppen af - Ravensberg - helt op i 659 meters højde med fin udsigt til Bloksbjerg.

Fra Bad Sachsa findes der et utal af udflugtsmuligheder for familien, der gerne vil se og opleve Harzen. Du bor i delstaten Niedersachsen men kan gå til delstaten Thüringen, så her har man oplevet DDR tiden og grænsedragningen direkte i byen. Her er f.eks. gå-afstand til det kendte grænsemuseum ved Bad Sascha, Konzentrations lejren ved Mittelbau Dora, Smalsporsbanen i Harzen, der f.eks. bringer dig til Bloksbjerg. Her er spændende miner med langvarige udgravninger af sølv, spændende middelalderbyer med masser af indkøbsmuligheder såvel som aktiviteter for store som små. 

Skitour.dk-tip: Det bedste feriecenter for familien i Tyskland.

 

Beskrivelse af indkvarteringen:

I Landal Feriecentret er der udelukkende mulighed for at booke ophold som følgende:

5 dage mandag-fredag (MAN-FRE 5 DG, 4 nætter)

4 dage fredag-mandag (FRE-MAN 4 DG, 3 nætter)

8 dage mandag-mandag eller fredag-fredag (8 DG, 7 nætter)

Indkvarteringerne er opdelt i denne type opholds perioder, og der kan ikke laves undtagelser fra det. 

Vores komfortable og yderst velbeliggende indkvartering tilbyder komplette feriehuse med alle nødvendige faciliteter. Feriehusene benævnes her i teksten som feriehuse, og er indrettet fra 4 til 10 personer. 4- og 6-personers huse er indrettet i dobbelt huse, hvor der er 2 lejligheder i hvert hus. 10 personers feriehuse er selvstændige feriehuse eller feriehuse bygget som tvillinge huse.

Vær opmærksom på, at der på dette feriecenter tillige tilbydes specielle lejligheder, der er indrettet med ekstra faciliteter for børn og for gæster med hunde. Der er tillige mulighed for at bestille barrierefri/handicapvenlig indkvartering. 

Generel information om alle feriehuse - standard indhold i hvert feriehus:
Alle huse er moderne og funktionelt indrettet. Her på et bakkedrag ved Bad Sachsa er bygget 109 feriehuse med plads fra 4 til 10 personer. Feriehusene er indrettet lyst og venligt med moderne design og brugervenlige rum og faciliteter.

Alle feriehuse er beliggende med udsigt over en lille dal direkte ved byen Bad Sachsa.

Feriehusene er af skandinavisk standard og der er tænkt på rummelighed og funktionalitet. Der er soveværelser til alle gæster. Ingen sover i stue/opholdsrum.

Indretning i alle feriehuse: 
Alle feriehuse er indrettet med centralvarme og har som standard sidde/spise område, fladskærms-tv, dvd afspiller, radio/cd-afspiller, komfortable og moderne møbler, herunder store spiseborde samt behagelig sofa/hjørnesofa/stole. Feriehusene er indrettet med åbne køkkener i forbindelse med stue/opholdsrummet, kaffemaskine, komfur m. 4 kogeplader, mikrobølgeovn og opvaskemaskine samt vandkoger. Køkkenet er indrettet med almindeligt køkkenudstyr, gryder, potter og pander der tilsvarer det antal personer, der kan bo i huset. (Medbring selv viskestykker, karklude og opvaskesæbe). Soveværelserne er indrettet med 2 senge i hvert rum. Her er flotte og moderne badeværelser med brusebad, enkelt/dobbelt håndvask og wc. Der er sågar oftest blevet plads til et lille lager rum i huset, hvor man f.eks. kan stille sin bagage. Der er møbleret terrasse eller balkon med parasol ved hvert hus. Parkeringsplads tæt ved feriehuset. Tillige ekstra parkeringspladser i området.

Feriehusene kan indrettes med høj børnestol, børneseng, gitter ved trappe mod bestilling - se prislisten.

Prisen inkluderer: 
Opholdet inkluderer vand-, varme- og strømforbrug, slutrengøring, turist skat og sengelinned. Tillige fri adgang til svimmingpool.

(Hvis I ønsker at komme en dag senere end ovenstående er det muligt ved at informere om dette ved bestilling. Der er dog ingen prisreduktion). 

Skiskole, liftkort og skileje: 
Skitour.dk tilbyder skiskole og skiudlejning til alle gæster. Disse faciliteter er beliggende ved en af hovedliftene i skiområdet. Sammen med de sidste rejsepapirer modtager du forslag til skiområder og skiudlejning.

Læs den specifikke beskrivelse af hvert feriehus nedenfor (klik på "læs mere").

Lokal turistskat: Vær opmærksom på, at indkvarteringen opkræver turist skat på vegne af det lokale turist råd.
Beløbet andrager ca. € ca. 2,50 pr. voksen pr. nat. Børn til 14 år betaler normalt intet.
Dette beløb opkræves af gæsten direkte på indkvarteringen.


Prisen indkluderer:

Prisen angives pr. person i det valgte feriehus ved det valgte antal personer i feriehuset. Prisen inkluderer vand-, varme- og strømforbrug, turistskat, linned, slutrengøring og fri adgang til svimming pool.

Ankomst- og hjemrejse: Ankomst- og hjemrejsedage er kun muligt mandage og fredage iht. prislisten og denne præsentation. 

Følgende kan lejes og skal bestilles/betales på forhånd: 
Tilvalg for "børne feriehus" pr. hus uanset opholdslængde kr. 600,-
Tilvalg for "hunde feriehus" pr. hus uanset opholdslængde kr. 600,-
Tilvalg for barrierefrit feriehus pr. hus uanset opholdslængde kr. 300,-
Høj børnestol pr. stk. kr. 100,-
Babyseng inkl. linned pr. stk. kr. 100,-
Feriehuse ved siden af hinanden eller et bestemt feriehus pr. feriehus kr. 250,-Håndklædepakke pr. person kr. 60,-
Køkkensæt (viskestykke og karklud samt vaskemiddel) pr. sæt kr. 50,-
Redte senge ved ankomst pr. person kr. 50,-
Husdyr (max. 2 dyr pr. feriehus) pr. nat pr. husdyr kr. 75,- 


Vælg antal personer og type indkvartering




Type Uge 01Uge 02Uge 03Uge 04Uge 05Uge 06Uge 07
MAN-FRE K4. 4 p. lejlighed ved 4 pers.Voksen 17-99 år1250125012501250135014501550
MAN-FRE K4. 4 p. lejlighed ved 4 pers.Barn 0-16 år1250125012501250135014501550

Type Uge 08Uge 09Uge 10Uge 11Uge 12Uge 13
MAN-FRE K4. 4 p. lejlighed ved 4 pers.Voksen 17-99 år155014501350135013501350
MAN-FRE K4. 4 p. lejlighed ved 4 pers.Barn 0-16 år155014501350135013501350


Tillæg

Tilvalg for "hunde feriehus" uanset opholdslængde600
Tilvalg for "børne feriehus" uanset opholdslængde600
Tilvalg for barrierefrit/handicapvenligt feriehus uanset opholdslængde300
Høj børnestol pr. stk100
Babyseng inkl. linned pr. stk100
Feriehuse ved siden af hinanden eller et bestemt feriehus pr. feriehus250
Håndklædepakke pr. person60
Køkkensæt (viskestykke og karklud samt vaskemiddel) pr. sæt50
Redte senge ved ankomst pr. person50
Husdyr (max. 2 dyr pr. feriehus) pr. nat pr. husdyr75















Afstande

Skipiste1200m
Lift1200m
Skibus300m
Skileje300m
Skiskole1200m
Centrum300m
Købmand300m
Restaurant100m

Faciliteter

Bar 
Solterrasse 
Svimming Pool 
Wellness afdeling 
Sauna 
Dampbad 
Kurbehandling 
Jacuzzi 

Indkvartering

Reception 
Reception taler tysk 
Reception taler engelsk 
Antal værelser/lejligheder109 
Antal etager1 
Byggeår/renoveret2014 
Internet adgang 
Parkering 
Ingen forplejning 
Hund tilladt 
Pris hund/nat u. foder €10 
TV med sattelit/kabel 
Radio 
Legerum for børn 
Aktivitetsrum 
Skirum 
Støvle tørrer 
Håndklæder inkl. 
Sengelinned inkl. 
Slutrengøring inkl. 
3 personers lejlighed  
4 personers lejlighed  
5 personers lejlighed  
6 personers lejlighed  
7 personers lejlighed  
8 personers lejlighed  
9 personers lejlighed  
10 personers lejlighed  

Rejsemål vurdering

Børn
Skiløbet
Byen
Begyndere
Øvede
Snowboard
Langrend
Afterski
Spisesteder