Skip Navigation Links

Velkommen hos Skitour.dk!

Tak fordi du tager dig tid til at se på mit rejse website.

Skitour.dk er en del af virksomheden Rejser&, hvor jeg arrangerer specialrejser for grupper og individuelle. På www.rejserog.dk vil du finde en del af mit produktudbud, der strækker sig fra motorcykelrejser, kursusarrangementer, skirejser og snescooter-safaris til skræddersyede rejser for firmaer og foreninger.

Til den kommende vinter har jeg fået endnu flere gode indkvarteringssteder i Tyskland, både i det store og populære skiområde i Sauerland i Nordrhein-Westfalen med Winterberg og Willingen og i det nære Harzen. Jeg har tillige udvidet mine rejsemål i Østrig og Italien med flere indkvarteringen og det nye rejsemål Zillertal i Østrig.

Skiferien er for mange familier den vigtigste ferie på året, idet alle har et fælles mål med rejsen; en aktiv ferie oplevelse på et skønt vinter rejsemål med gode sneforhold. Det er målet for mig, at udvikle mine rejsemål til at imødekomme disse ønsker. Som du ser her på Skitour.dk, kender jeg alle destinationer og har et indgående kendskab til alle rejsemål, ligesom jeg har besøgt alle indkvarteringer. Derfor er der f.eks. også i stor grad brugt billeder, som jeg selv har taget, når jeg har besøgt destinationerne og mine indkvarteringssteder.

Jeg har arbejdet i rejsebranchen siden 1986 med rejsebureaudrift samt produktion og salg af specialrejser. Jeg har tillige ledet den danske skole for uddannelse af elever i rejsebranchen, og har derfor et detaljeret kendskab til branchen og mulige partnere i hele verden.

Jeg har arbejdet med skirejser siden 1993, samtidig med at jeg startede mit eget rejsebureau, og siden 2006 solgt skirejser i eget regi under navnet Skitour.dk. Min filosofi for at lave rejser er, at jeg er facineret af den flotte vinter-natur i Europa og specielt kulturen i Tyskland, Østrig og Italien. Jeg har naturligvis været skiguide i de unge år og i mange år arbejdet med kontrakter, produktudvikling og salg. Jeg har stået på ski på størstedelen af de Europæiske og Skandinaviske rejsemål. Jeg laver kun rejser til rejsemål, jeg selv ønsker at besøge på en ferie, for det borger for en god forberedelse fra min side og en gode oplevelser for mine gæster.

Alle rejser du finder hos Skitour.dk er kør-selv rejser, hvor du bor godt og har et godt og varieret skiløb umiddelbart udenfor døren!

Mit rejsebureau er drevet siden 1993 og ejes af mig. Jeg har altid levet efter devisen, at man skal være ordentlig i de ting, som man har med at gøre, og det afspejles i mine rejser; jeg er detaljeret og tør stå ved det som jeg sælger. Min virksomhed har altid haft en sund økonomi, og selvom mine gæster er sikret gennem Rejsegarantifonden (medlems nr. 1846), så driver jeg stadig min virksomhed som var det en personlig ejet virksomhed, selvom det er et selskab. Jeg svarer alle sit og mine gæster får en veltilrettelagt rejseoplevelse. Det bliver der aldrig lavet om på!

Rejsebranchen har altid haft sine "brådne kar" og sådan er det nok i enhver branche, - og desværre forbliver det nok sådan. Jeg ønsker ikke at blive set i sammenligning med andre i branchen. Jeg driver min virksomhed efter mine simple principper og det kommer jeg ikke til at fravige. Jeg tager ingen økonomiske risici og har ingen store armbevægelser - jeg kopierer heller ikke mine kolleger, for det kan man ikke, hvis man opfører sig ordentligt.

Du vil her på websitet finde udtalelser på gæstebogen og skriftlige rejseberetninger fra gæster, der har været på mange af mine forskellige rejser, ligesom du kan se masser af billeder og nogle videos fra rejserne. Jeg er af den opfattelse, at det giver dig en god indsigt i, hvad min virksomhed og jeg står for, og hvorfor du med sindsro kan vælge en rejse, som jeg arrangerer.

Hvis du er i tvivl eller har spørgsmål er du til enhver tid velkommen til at tage personlig kontakt til mig.

Velkommen til Skitour.dk’s hvide verden!

Med venlig hilsen
Henrik Tang
Indehaver af Skitour.dk