Ophold er uden forplejning, men inklusiv 2 dages liftkort (ekstra dages liftkort og forplejning kan tilkøbes).
OBS! Ophold er også inklusiv strøm, vand, SLUTRENGØRING, sengelinned og adgang til pool osv.
Skitour'dk's mest populære indkvartering i Winterberg - Her får I virkelig høj kvalitet for pengene!
I bruger jeres bil til og fra hovedliften eller går. Dette kan være besværligt, men ikke her!
- Hapimag tilbyder garage til bilen, så der skal ikke skrabes is eller sne om morgenen.
- Ved vores skiudlejning, der også ligger ved hovedliften og en stor p-plads, kan man leje en skiboks (ca. €2,-), så man ikke skal have skiudstyret med frem og tilbage.
- Det er også her ved hovedliften, at vores skiskole ligger, så det er også nemt og bekvemt.
- Kommer man afsted, inden den værste trafik, så er man på ski 10-15 minutter efter afgang fra Hapimag!
I kan også sagtens gå på ca. 20 minutter.
Når I går fra Hapimag mod hovedliften, så går det lidt op af bakke hele vejen.
Så når I går hjem, med lidt trætte ben efter en god dag på ski, er det perfekt det går lidt ned af bakke.
I lejer en skiboks/skab (ca. €2,-), så I ikke skal bære udstyret eller gå i skistøvlerne. Disse er placeret inde i vores skiudlejning.
I bl.a. uge 7 og 8 har vi mange lejligheder her, så mange danskere kan få en dejlig skiferie til en fornuftig pris.
Hapimag feriecentret er et moderne feriecenter af høj kvalitet. Meget veldrevet feriecenter beliggende ved indkørslen til Winterberg by med skøn udsigt over byen og ganske kort til skiløbet.
Her findes alt, hvad en skiløber har behov for under sit ophold. Flotte og velholdte ferielejligheder, stor svimming pool, 4 saunas og 2 fine udendørs jacuzzi. Her er tillige et sportscenter med forskellige træningsmaskiner og et wellness- og beauty center med forskellige behandlinger. Her er også forskellige butikker med indkøbsmuligheder til opholdet f.eks. et vinothek og en lille købmand. Her er tillige et vaskeri.
Alle lejlighederne er moderne og velindrettede. Der er i alt 189 ferielejligheder, der er beliggende på en skråning med centerbygningen som omdrejningspunktet.
Ekstra fordele med Skitour.dk i Winterberg: - KUN ved Skitour.dk er der garanti for danske skilærere på børneskiskolen! - Afhent skiudstyr og liftkort dagen før fra kl. 16, uden ekstra beregning! - Stå på ski på hjemrejsedagen. Vi har omklædning ved skiudlejningen!
- Ophold på Hapimag er inklusiv strøm, vand, slutrengøring, sengelinned og adgang til pool osv.
Beskrivelse af lejlighederne:
2-værelses lejlighed til max. 5 personer:
Velindrettede ferielejligheder på ca. 43 m2 i alt.
Opholdsrum/stue med 2 sovepladser, der er 2 regulære sovepladser med god madras (ikke sovesofa) samt spiseområde og køkken, tillige sove-værelse med 2 senge eller dobbeltseng.
I stue er der fladskærms-tv med satellit. Moderne køkken med køkkenudstyr og service (køleskab med lille fryserum, 4 kogeplader, vask, kaffemaskine, mikrobølgeovn (ikke almindelig ovn) og el-kedel).
Bad og toilet. Hårtørrer. Safe. Balkon eller terrasse.
Lejlighederne er velindrettede og gennemtænkte med fin plads.
Her er fri adgang til svimming-pool, sauna, dampbad og jazucci.
Lejlighederne er udstyret med sengetøj og håndklæder. Vi anbefaler dog, at man tager ekstra badehåndklæder med, hvis man ønsker at benytte indkvarteringens svimming-pool og wellness-faciliteter.
Der er mulighed for en ekstra opredning 5. seng (bedst til store børn) eller en børneseng (0-2 år).
Slutrengøring er også inkluderet.
3-værelses lejlighed til max. 7 personer:
Velindrettede ferielejligheder på ca. 77 m2 i alt.
Opholdsrum/stue med 2 sovepladser, der er 2 regulære sovepladser med god madras (ikke sovesofa) samt spiseområde og køkken, 2 sove-værelser med 2 senge eller dobbeltseng.
Fladskærms-tv med satellit i stue, moderne køkken med køkkenudstyr og service (køleskab med lille fryserum, 4 kogeplader, vask, kaffemaskine, mikrobølgeovn (ikke almindelig ovn) og el-kedel).
Bad og separat toilet. Hårtørrer. Safe. Balkon eller terrasse.
Lejlighederne er velindrettede og gennemtænkte med fin plads.
Her er fri adgang til svimming-pool, sauna, dampbad og jazucci.
Lejlighederne er udstyret med sengetøj og håndklæder. Vi anbefaler dog, at man tager ekstra badehåndklæder med, hvis man ønsker at benytte indkvarteringens svimming-pool og wellness-faciliteter.
Der er mulighed for en ekstra opredning 7. seng (bedst til store børn) eller en børneseng (0-2 år).
Slutrengøring er inkluderet.
Indkvarteringen er beliggende i bygning med flere lejligheder, så hvis I rejser flere sammen kan det tilpasses, at I bor tæt på hinanden.
I feriecentrets hovedbygning er der flere opholdsrum med sofaer og stole og naturligvis en bar man kan benytte.
Der tilbydes hver uge et aktivitetsprogram, som man kan deltage i.
Det er alle typer aktiviteter fra vandreture til curling, skøjteløb, træning i sportcentret, vandgymnastik, nordic walking, morgen gymnastik, pilates og meget andet.
Der udgives hver uge et program herfor.
Der kan naturligvis bestilles frisk morgenbrød til afhentning i købmandsbutikken hver morgen.
For børnene findes flere gode lege- og aktivitetsområder for børn i alle aldre f.eks. en "Kids Club" for de små og ungdomsrum med billard/pool, airhockey og fodboldspil.
Til morgen er der mulighed at spise en god morgenbuffet i restauranten og om eftermiddagen er der et stort udbud af kaffe og kage.
Der er faktisk 3 restauranter, hvor man kan spise sin aftensmad i Hapimag feriecentret. En panorama restaurant med forskellige tema buffet’er, en á la carte restarurant med lokale specialiteter fra Westfalen såvel som tyske specialiteter. Tillige en ny restaurant, der er byder på kinesisk mad.
Der er ikke inkluderet forplejning i prisen, men du kan ved bestilling tilvælge forplejning. Morgenbuffet voksen (fra 12 år) koster ca. € 15,-. Børn 5-11 år er halv pris (under 5 år gratis). Halvpension voksen (fra 12 år) koster ca. € 35,-. Børn 5-11 år er halv pris (under 5 år gratis).
Her er naturligvis også skiopbevaringsrum og støvletørrerum.
Der går ingen skibus fra Hapimag feriecentret. Den letteste måde at komme til skicentret på, er at tage sin bil, for så er man uafhængig.
Hapimag feriecenter tilbyder tillige at bestille taxa for gæster til skianlægget. En taxi koster pr. tur ca. € 12,- til 15,- (hvilket er billigere end den skibus der tidligere kørte til/fra skicentret og som ingen brugte).
Ofte lader man skiene stå på skiudlejningen og skifter til skistøvler der, og så er det let at køre frem og tilbage i egen bil eller taxi.
Rigtig fine parkeringsmuligheder i underjordisk garage for ca. €6,- pr. døgn.
Fra Hapimag feriecentret er der ca. 1500 meter til centrum af Winterberg og der går lokal bus fra feriecentret til byen. Det er tillige meget let at vandre til byen.
Fra Hapimag feriecentret er der ca. 1500 meter til skiområdet og Skitour.dk's skiudlejning og børneskiskole.
Skitour.dk-tip: Her får du meget for dine penge. Fantastisk flot indkvartering med mange faciliteter og pæne lejligheder.
Gæstebog
- Jeppe - 26/2-2020. Rejste i februar 2020
God service. Den ønskede rejse var ikke ledig alligevel, men de var hurtige til at finde alternative rejsedatoer. På rejsens første aften så jeg der var en fejl i skiudlejningspapirene, jeg skrev en mail til skitour og morgenen efter kl 8.06 var det bragt i orden. Jeg rejser gerne med skitour igen igen...
- Claus - 26/2-2020. Rejste i februar 2020
Fantastisk service og alt spiller 100%
- Jannie - 20/3-2019. Rejste i marts 2019
Efter nogle gode dage på ski var børnene trætte, og så har Hapimag bare en fin pool. Vi har tidligere været på store feriecentre, så det var rigtig dejligt Hapimag ikke er så stort, men alligevel har alt det vi har brug for. Vi kommer helt sikkert igen.
- Anna - 1/3-2019. Rejste i februar 2019 Da vi ankom regnede det, så vi var virkelig bekymrede. Sneen på pisterne var dog virkelig fine, og der kom sne om natten, og så var det helt perfekt. Vi var imponeret over, hvor fine pisterne var, selvom det regnede den første dag. Det er tysk effektivitet. - Anja - 1/3-2019. Rejste i februar 2019 Det er for billigt sagde min mand. Så jeg var lidt bekymret, men alt fungerede perfekt og lejligheden og feriecenteret var meget bedre end forventet. De var også så søde på skiskolen, så børnene fik virkelig meget ud af det. Kan kun anbefales. - Julie - 27/2-2019. Rejste i februar 2019 Vi ville gerne have boet på Hotel med mad inkluderet, men det var udsolgt. Skitour anbefalede os Hapimag og at tilkøbe mad. Det var virkelig en positiv overraskelse og maden var virkelig god. Meget bedre end mange af de 4-stjernede hoteller vi har boet på. - Peter - 26/2-2019. Rejste i februar 2019 Vi var lidt betænkelige ved, at vi skulle tage bilen til hovedliften hver dag. Men det fungerede rigtig godt, da man lejer en boks til skiudstyret ved skiudlejningen, så man ikke skal slæbe det frem og tilbage. Køreturen tager 5 minutter, når man kommer tidligt afsted. Kører man sent, så er der kø og det kan være svært at få en p-plads. Er man morgenmennesker som os, så er det dog ingen problem. - Michael - 26/2-2019. Rejste i februar 2019 Godt feriecenter men træls at man ikke er lige ved pisten. - Søren - 26/2-2019. Rejste i februar 2019 Fedt at man kan parkere i den overdækkede garage, så man ikke skal stå og fjerne sne af bilen om morgenen. I det hele taget bare super velfungerende feriecenter. - Dorte - 19/2-2019. Rejste i februar 2019 Vi havde en fantastisk skiferie i uge 7. Lejligheden var virkelig dejlig, og hele feriecenteret var i super kvalitet. Vi følte virkelig vi fik noget for pengene.